Smertestillende medicin

Smertestillende medicin

Smerter er et symptom på et problem. Smertestillende medicin tager toppen af muskel- og ledsmerter og kan være en god midlertidig hjælp til at få musklerne til at slappe af både før, under og efter kiropraktisk behandling, hvis du har meget spændte muskler og/eller voldsomme smerter.

Prøv at starte med at tage Panodil. Følg anvisningerne på pakken. Hvis dette ikke hjælper, kan du forsøge med Ipren. Tag dosis som angivet på pakken. Hvis Ipren ikke er tilstrækkeligt, kan du prøve at kombinere Panodil og Ipren. Spis begge præparater sammen morgen, midt eftermiddag og til natten - gerne sammen med et lille måltid. Det varer ca. 2 døgn, før du opnår den fulde effekt af pillerne.

Husk, at smertestillende medicin kun tager toppen af voldsomme smerter. Vær opmærksom på, at hvis du har tendens til mavesår eller er overfølsom overfor gigtmedicin (NSAID), bør du ikke spise Ipren.

Nogle patienter undlader at tage piller, når de skal undersøges, men hvis du tager piller, er det bedst at fortsætte med pillerne. Undersøgelsen vil vise det samme, om du tager piller eller ej, men undersøgelsen vil måske være mindre ubehagelig for dig.